Vejvisere er menneske-redigerede fortegnelser over hjemmesider, i modsætning til søgemaskiner, der er computer-genererede lister over websider, der indeholder et eller flere søgeord (nøgleord). Portaler er en mellemting. Portaler er oftest dedikerede til et eller andet bestemt emne - for eksempel en by (http://fredericia.dk/) eller brugte biler (http://www.bilbasen.dk/).
Der findes små, og af og og til meget specialiserede portaler, men de bedst kendte er de store, hvoraf nogle få en nævnt herunder. Portaler er karakteristiske ved at de finansieres af annoncer og andre former for reklameindtægter. Portalernes søgemasiner er således indrettet, at en søgning primært sker blandt de hjemmesider, der er tilmeldt portalen, ofte imod betaling, og søgeresultaterne kan være upålidelige i den forstand at det kan indrettes sådan at de firmaer der betaler mest, står øverst på listen.
Nogle portaler har to søgefelter, ét til søgning blandt hjemmesider, der er tilmeldt portalen, et andet til søgning på World Wide Web.
Det er værd at nævne http://www.dmoz.org/World/Dansk/, der en menneske-redigeret vejviser, som man kan søge om optagelse i med ens hjemmeside, uanset om man er et firma eller en enkeltperson. Dmoz.org hedder egentlig Open Directory Project, og er inspireret af Open Source bevægelsen. Det er en bevægelse, hvortil tusinder af frivillige donerer deres tid og kundskaber til at skabe computerprogrammer m.m. der er gratis for brugerne. Open Directory projektet skabes af mange hundrede folk rundt om i verden, der vurderer om en hjemmeside er værdig til optagelse i vejviseren. Det sikrer en ret høj kvalitet af de hjemmesider, man faktisk finder på dmoz.org.
Jørgen Farum Jensen, Juni 2010